Kina og Tibet-ekspressen
Fra Riget i Midten til Verdens Tag
Kom med på et enestående kinesisk-tibetansk eventyr, hvor vi kombinerer højdepunkterne i og omkring Beijing og Xi’an med tre uforglemmelige dage på toppen af verden i Tibet. Vi begynder i Beijing, hvor vi ikke bare udforsker hovedstadens berømte seværdigheder, livlige markeder og olympiske historie, men også tager på en udflugt ud i de grønne, kuperede omgivelser udenfor byen for at opleve Den Kinesiske Mur.
Dernæst laver vi rejsens helt store sceneskift, når vi flyver til Xining og kører med Himmeltoget på en 21 timers togtur med overnatning undervejs i 1. klasses kupéer langt, langt op i bjergene til den selvstyrende region Tibet. Her skal vi udforske hovedstaden Lhasas templer, gader og åndelige lokalliv samt på udflugter til den turkisblå Svanesø, det hellige Serakloster og det storslåede Potalapalads, der har været vinterresidens for Dalai Lamaer i generationer.
Rejsens højdepunkter

Den Kinesiske Mur ved Mutianyu
Et af rejsens - og verdens - helt store højdepunkter. Vi besøger den smukke Mutianyu-strækning med tårne og kamme, der bugter sig over bjergene. Mindre trængsel, store udsigter – og tid til at mærke historiens vingesus.

Den Forbudte By og Tiananmen-pladsen
I Den Forbudte By går vi gennem porter og paladser i verdens mest komplette paladsanlæg, ligesom vi får et roligt besøg på den gigantiske Tiananmen-plads - også kendt som Den Himmelske Freds Plads.

Sommerpaladset og OL-arkitektur
Lad dig betage af kejserslægtens sommerresidens med søer, pavilloner og den berømte lange korridor. Vi kører også forbi 2008-OL’s arkitektoniske unikum af et stadion, Fuglereden, hvis navn hurtigt kommer til at give mening, når vi ser dets bemærkelsesværdige facade.

På eventyr med Himmeltoget
Med verdens højest beliggende jernbane kører vi direkte op i himlen med kurs mod Tibet, mens vi undervejs oplever de fantastiske landskaber i op mod fem kilometers højde. Vi overnatter i kupéer på 1. klasse og nyder turen, der er en både rolig og mindeværdig oplevelse i sig selv.

Lhasa – byen i 3.660 meters højde
Ankomsten til Tibets hovedstad er noget særligt. Vi sætter tempoet ned, nyder udsigterne og lader kroppen akklimatisere, mens vi lærer den åndelige by at kende.

Jokhang-templet og Barkhor Street
I Lhasa besøger vi Jokhang-templet og går med pilgrimme rundt om templet på Barkhor-gaden, mens duften af røgelse finder vej til vores næsebor, og vi fra nærmeste hold mærker, hvordan stedet er et pumpende religøst hjerte med bedemøller og åndelig ro.

Potala-paladset
Dalai Lamas historiske vinterresidens er som den største selvfølgelighed optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi oplever paladsets dramatiske silhuet, rige kulturskatte og store symbolske betydning for hele Tibet.

Yamdrok-søen – Tibets turkisblå perle
Den hellige Svanesø - som den hedder på dansk - glimter i turkisblå nuancer mellem de omkringliggende bjerge. Vi kører ud af Lhasa og nyder udsigterne, der helt sikkert vil lagre sig på nethinden. Et sted, hvor stilheden og storheden taler for sig selv.

Sera-klosteret
Et af Gelug-sektens vigtigste klostre. Her kan vi, hvis det passer med vores visit, opleve de berømte munke-debatter i gården – en fascinerende kombination af lærdom, gestik og tradition, og derudover er klostrets smukke facader også bare en nydelse at gå og kigge på.

Terrakottahæren i Xi’an
Glæd dig til et fascinerende møde med verdensberømt arkæologi i menneskestørrelse. Vi møder den ranke hær, der har bevogtet kejser Qin i over to årtusinder, og får fortællingerne, der bringer soldaterne til live på fascinerende og måske næsten lidt uhyggelig vis.

Xi’ans gamle bymur
Kinas bedst bevarede bymur indrammer Xi'ans historiske kerne. Vi går – eller cykler for de friske – på murens top med skønne udsigter over byen.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly København – Beijing t/r
Bagage på flyrejsen
11 nætter på gode 4-stjernede hoteller
11 x morgenmad
9 x frokost
11 x middag
Tog på 1. klasse (soft-sleeper) fra Xining til Lhasa, i 4-personers kupé
Indenrigsfly Beijing - Xining og Lhasa - Xian
Ekspresstog på 2. klasse fra Xian til Beijing
Alle øvrige transporter som nævnt i programmet
Drikkepenge til lokalguider og chauffører
Dansktalende rejseleder
Engelsktalende lokalguide
Transport og udflugter ifølge program
Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person
Enkeltværelsestillæg for dobbeltværelse til enebrug fra 3.495 kr. pr. person
Rejse- og afbestillingsforsikring
Akrobatikforestilling i Beijing 340 kr. pr. person
Tillæg for 2-personers sovekupé på toget 1.095 kr. pr. person
Den Forbudte By, Den Himmelske Freds Plads, Sommerpaladset og den olympiske by i Beijing
Besøg ved Den Kinesiske Mur
Tur med overnatning undervejs med Himmeltoget til Tibet
Terrakottahæren, bymuren og kunstmuseum i Xi’an
Jokhang-templet og Barkhor Street i Lhasa
Besøg ved Svanesøen, Sera-klostret og Potala-paladset i Tibet
Hoteller på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen















I hjertet af Beijings forretningskvarter ligger Jianguo Hotel som et lille, fredfyldt åndehul midt i millionbyens travlhed. Hotellet har siden 1982 budt gæster velkommen i bygninger, der blander traditionel kinesisk indretning med nutidens komfort. Modsat de mange høje skyskrabere i området er hotellet en lavere bygning med en rolig stemning, der hersker i de smukke vandhaver og den hyggelige gårdhave.
Værelserne er lyse, behagelige og udstyret med de klassiske hotelfaciliteter. Et skønt sted at trække sig tilbage efter oplevelserne i storbyen – eller evt. efter en slentretur til Silkemarkedet, der ligger bare 300 meter væk.
Bar
Elevator
Fitnessrum
Café
Vaskeservice
Minibar
Telefon
Hårtørrer
Restaurant
Lounge
WiFi
TV
Aircondition
Afstand til centrum 5 kilometer
Afstand til indkøbsmuligheder 500 meter
Afstand til offentlig transport 300 meter











Midt i Xining by ligger hotel Xining Changjiang Internationel Hotel. Værelserne er moderne indrettet, hvor der både er aircondition og WiFi.
Hotellet har en restaurant, og de tilbyder en morgenmadsbuffet. Yderligere har de et fitnessrum, vaskeservice og et loungeområde.
Handicapvenligt
Vaskeservice
Køleskab
Aircondition
Fitnessrum
Hårtørrer
TV
Restaurant
Telefon
Café
Bar
Lounge
In-room safe
Morgenmadsrestaurant
Minibar
Elevator
WiFi







Togrejsen fra Xining til Lhasa foregår med den berømte Qinghai-Tibet-jernbane (Qinghai–Tibet Railway), som er verdens højest beliggende jernbanestrækning. Turen varer ca. 21–22 timer og byder på en spektakulær rejse gennem højplateauer, sneklædte bjergområder og vidtstrakte landskaber på det tibetanske plateau.
Toget er komfortabelt indrettet med 4-personers soft sleeper-kupéer og 6-personers hard sleeper-kupéer. Der er restaurantvogn, hvor der serveres enkle kinesiske og tibetanske retter, samt mulighed for at købe snacks og varme drikke. Alle vogne er udstyret med ilttilførsel (både centralt system og individuelle iltudtag ved sengene), hvilket gør rejsen mere behagelig i den store højde. Toilet- og håndvaskefaciliteter findes i hver vogn, og der er varmt vand til te til fri afbenyttelse.
Undervejs passerer man permafrostområder, høje bjergpas og store saltsøer, og på klare dage kan man opleve enestående udsigter til det uberørte højland – en rolig og naturskøn måde at ankomme til Lhasa på.
Aircondition







Centralt placeret i Lhasa ligger Thangka Hotel, hvor du finder et hotel, der er indrettet med traditionelle tibetanske elementer, som giver en autentisk atmosfære, samtidig med at du har adgang til alle moderne bekvemmeligheder.
I hotellets restaurant kan du nyde både tibetanske specialiteter, kinesiske retter og vestlig mad til alle dagens måltider, mens lobbyen og loungen tilbyder rolige omgivelser til afslapning efter en dag i højlandet.
Værelserne er alle udstyret med aircondition, tv og gratis wifi, og hotellet stiller desuden praktiske services som vaskeservice, concierge og opbevaring af bagage. For dem der ønsker lidt underholdning, findes der et spillerum, hvor du kan nyde en rolig stund. Thangka Hotel er desuden handicapvenligt med elevator og tilgængelige værelser, så alle gæster kan få et behageligt ophold på dette hyggelige hotel midt i Tibet.
Handicapvenligt
Vaskeservice
Aircondition
Hårtørrer
Afstand til centrum 500 meter
TV
Restaurant
Telefon
Afstand til offentlig transport 150 meter
Lounge
In-room safe
Morgenmadsrestaurant
Elevator
WiFi
















Mercure Hotal Xi’an Downtwn ligger centralt i den kinesiske by Xi’an. Der er kun få minuttes gang til Hui Min Street, hvor du kan opleve det lokale gadekøkken. Værelserne moderne indrettet med aircondition og WiFi.
Hotellet har en restaurant, der både serverer kinesiske og internationale retter. Derudover tilbyder hotellet et fitnessrum og vaskeservice.
Bar
Elevator
Fitnessrum
Morgenmadsrestaurant
Vaskeservice
Minibar
Restaurant
Hårtørrer
Telefon
Handicapvenligt
WiFi
In-room safe
TV
Køleskab
Aircondition
Afstand til indkøbsmuligheder 100 meter
Afstand til offentlig transport 480 meter
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri























